Blog
"Beagle pain syndrome": når den unge Beagle har ondt i nakken og har feber
En ung hund, der så sent som i går var fuld af energi, står pludselig med krum ryg, vil ikke bøje hovedet ned til madskålen, klynker ved berøring og har feber. Bag sådanne symptomer kan der ligge steroid-responsiv meningitis-arteritis (SRMA), en betændelsessygdom i hjernehinderne og rygmarvshinderne, som engang blev kaldt "Beagle pain syndrome". Den gode nyhed er, at de fleste hunde med en tidlig diagnose kan behandles med stor succes.
Hvorfor den bærer vores races navn
SRMA er en immunmedieret betændelse i hjernehinderne (leptomeninges) og de arterier, der løber igennem dem. Fagliteraturen kender den under flere navne, herunder netop som "beagle pain syndrome", men i dag anvendes betegnelsen SRMA. Det er ikke en sygdom, der udelukkende rammer Beagles: den kan ramme enhver race. Beagle hører dog til racerne med forhøjet risiko, sammen med for eksempel bokser, weimaraner eller jack russell terrier.
Et tysk multicenterstudie med 153 hunde med SRMA (offentliggjort i 2020 i tidsskriftet Tierärztliche Praxis) viste, at Beagles og boksere var hyppigere repræsenteret blandt de syge, end hvad der svarede til deres andel af den samlede hundepopulation i Tyskland.
Hvem rammes
Den typiske patient er en unghund, oftest under to år gammel. Ifølge det nævnte tyske studie rammes hanhunde hyppigere, men tæver er mere disponerede for tilbagefald.
Årsagen er endnu ukendt. Studier har undersøgt udløsende faktorer som årstid, køn, kastration, infektioner og andre sygdomme, men racen viste sig at være den eneste væsentlige risikofaktor. Vigtigt for hvalpeejere: der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem typen eller tidspunktet for vaccination og udviklingen af SRMA.
Symptomer, der ikke bør vente til mandag
Betydelige nakkesmerter: hunden "vogter" sin hals/nakke og vil ikke bøje hovedet (smerten er normalt værst, når hagen trækkes mod brystet).
Ændret kropsholdning og gang: krum ryg og stiv, anspændt gang.
Generelle symptomer: feber, nedtrykthed og nedsat appetit.
Sekundære smerter: hos nogle hunde smerter i lænden, eventuelt også smertefulde, hævede led.
Typisk kan symptomerne komme og gå i bølger. En midlertidig bedring kan derfor let fejlagtigt tilskrives f.eks. antibiotika. Hvis en ung Beagle udviser nakkesmerter ledsaget af feber, bør den tilses af en dyrlæge hurtigst muligt.
Hvordan det diagnosticeres
Der findes ikke en enkelt test, som entydigt bekræfter SRMA. Dyrlægen udelukker først andre årsager til rygsmerter hos unge hunde, såsom en diskusprolaps eller andre betændelser i hjernen og rygmarven. Blodprøver viser ofte tegn på inflammation og forhøjet C-reaktivt protein (CRP), som efterfølgende også er velegnet til at overvåge behandlingen. Den mest værdifulde undersøgelse hos en ung hund med typiske symptomer anses for at være en analyse af rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), som ofte er uklar og indeholder et stort antal neutrofile granulocytter uden tilstedeværelse af bakterier. MR- eller CT-scanning anvendes primært til at udelukke andre sygdomme.
Behandling og prognose
Grundlaget for behandlingen er kortikosteroider i immunosuppressive doser, som gradvist trappes ned. Forbedringen er som regel hurtig og markant, ofte inden for de første to dage. Hvad studierne viser:
Et nordamerikansk studie (Lau et al., 2019, 61 hunde med den akutte form) rapporterer remission hos 98,4 % af hundene. Mindst ét tilbagefald blev ifølge ejernes erindringer oplevet af 47,5 % af hundene; forfatterne gør selv opmærksom på, at dette tal kan være overvurderet på grund af dataindsamlingsmetoden.
Studiet af Biedermann et al. (2016, 74 hunde) registrerede tilbagefald hos 32,4 % af hundene.
Et tysk studie (2020, 153 hunde) rapporterer tilbagefald hos 29,4 %.
Et randomiseret studie fra Storbritannien (44 hunde) sammenlignede seks ugers og seks måneders behandling med prednisolon. Tilbagefald forekom hos henholdsvis 38 % og 30 % af hundene, og forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant.
Et tilbagefald reagerer som regel godt på kortikosteroider igen, undertiden med tilføjelse af et andet lægemiddel. Den kroniske form, som kan udvikle sig efter gentagne tilbagefald eller ved utilstrækkelig behandling, har en dårligere prognose. Derfor er det vigtigt ikke at stoppe medicinen på egen hånd og at gå til de kontrolundersøgelser, som dyrlægen fastsætter. Langvarig administration af steroider kan have bivirkninger (tørst, øget appetit, hyppigere vandladning), og disse er det også godt løbende at drøfte med dyrlægen.
Hvad du bør tage med
SRMA er ikke en grund til panik, men det er en grund til at handle hurtigt. En ung Beagle med nakkesmerter og feber hører ikke hjemme under "vi ser tiden an til i morgen", men hos dyrlægen. Med en rettidig diagnose og konsekvent behandling har de fleste hunde gode udsigter til et fuldt og godt liv.
Artiklen er af informativ karakter og erstatter ikke en undersøgelse hos en dyrlæge.
Kilder
Jones B. (2021): Steroid responsive meningitis-arteritis in dogs. Veterinary Ireland Journal.
Lau J. et al. (2019): Clinical characteristics, breed differences, and quality of life in North American dogs with acute steroid-responsive meningitis-arteritis. J Vet Intern Med.
Biedermann E. et al. (2016): Relapses in dogs with steroid-responsive meningitis-arteritis. J Small Anim Pract.
Tierärztliche Praxis (2020): Steroid-responsive meningitis-arteritis in dogs in Germany: Are there epidemiological or clinical factors influencing recurrence rate?
J Vet Intern Med: Prospective randomized trial comparing relapse rates in dogs with SRMA treated with a 6-week or 6-month prednisolone protocol.